Mød vikingerne – Historien om Ladbyskibet
Oplev vikingerne helt tæt på – Besøg på Ladby Vikingemuseum

Som en spændende opfølgning på sidste års hyggelige gåtur i Munkebo – hvor vi hørte historien om vikingehøvdingen, der fra Munkebo Bakke holdt øje med Kerteminde og Odense Fjord – fortsætter vi nu rejsen tilbage til vikingetiden.
Vi har arrangeret et spændende besøg på Ladby Vikingemuseum, hvor vi skal helt tæt på Danmarks eneste bevarede vikingeskibsgrav. Her venter en ca. én times rundvisning med spændende fortællinger om det berømte Ladbyskib, vikingerne og livet i området for mere end 1.000 år siden.
Kom med på en rejse tilbage i tiden, mærk historiens vingesus og hør fortællingerne om den mægtige høvding og hans sidste rejse.
Efter rundvisningen hygger vi os med medbragt kaffe og lækker kage, venligt leveret af Hjerteforeningen
Vi glæder os til en hyggelig og spændende eftermiddag i godt selskab – og måske vækker vi vikingen i dig! 😊
Hvis du er medlem af museumsforeningen, så husk at tage dit medlemskort med – det skal blot scannes ved indgangen.

Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 16. juni 2026 kl. 14:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 1. juni 2026 kl. 12:00
Sted
Ladbyskibet
Vikingevej 123
5300 Kerteminde
Arrangør
Nyborg Hjerteforening
Tlf. +45 25707072
per@stapelfeldt.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Nyborg Hjerteforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
